Lasse Hansen, en rigtig HGB’er

Lasse Hansen giver plads til de unge…

Endnu en i rækken af de store profiler starter Old Boys karrieren op med mange af hans tidligere holdkammerater.

Det startede tilbage i 2002/2003, hvor en ung Lasse på 18 år skulle prøve at spille i HGB under Thomas Langmark i serie 4.
Et skifte der skulle få stor betydning for ham selv og for Holmegaard.

HGB var nemlig i tiden, hvor klubben havde en lang nedtur efter de gyldne Sjællandsserie dage. Klubben røg ned gennem rækkerne 4 år i streg og der skulle bygges et nyt slagkraftigt hold op med lokale unge spillere og enkelte udefra. En af dem var Hansen… Heldigvis.

Det blev nemlig herefter til en lang og imponerende HGB karrierere, som kun blev afbrudt af et kort vinterophold i en anden klub. Han har været igennem både optur og nedture. Hansen er lige hvad HGB har behov for som klub. Både dengang og nu. Nemlig at være afhængig af lokale spillere med følelser og forståelse for klubbens og dens historie
Hansen har altid været en loyal og stabil spiller, som har haft et meget højt niveau både til træning og kamp. Måske en lidt glemt HGB profil, fordi der var så mange andre personligheder som fyldte i meget omklædningsrummet. Hansen var den mere stille type, som gjorde hvad han fik besked på. Han lod støvlerne tale.
Han har været der i mange år og betydet utroligt meget for klubbens optur.
En spiller som mange modstandere har haft deres udfordringer med. Han var nemlig en fremragende offensiv spiller, som har domineret højresiden og været i oplæggerens roller et utal af gange. Derudover havde han også et super skud, som har betydet mange flotte mål.
Hansen en passioneret spiller, som også kunne lade sig rive med af stemningen. Det blev dog bedre med alderen ligesom resten af holdet.

Lasse Hansen, du skal have tak for din imponerende indsats for førsteholdet i HGB gennem så mange år. Du har fandme været god…

Skrevet af Jimmy Hansen